Salat med asparges, feta og stegte balsamicomarineret rabarber

salat_rabarber1

Min veninde gav mig et tip om at prøve at stege rabarber og marinere det i balsamico, så det skulle prøves i den her salat. Det smagte fuldstændig af dansk sommer, især sammen med de sprøde danske asparges. Den er hurtig, nem og virkelig flot at servere. Denne salat kan sagtens spises som den er, enten til hovedret eller som frokost, eller du kan servere den sammen med et stykke lækkert bagt laks, kylling eller hvad med en grillet bøf og nye kartofler? Mums.

Ingredienser (ca. 3-4 pers.)

  • 2 hjertesalat – du kan også bruge iceberg eller anden salat, hvis du foretrækker det. Jeg kan bare godt lide de sprøde hjertesalat.
  • 1 bundt asparges
  • 7-8 stængler rabarber
  • 2 spsk. balsamico
  • 100g feta – helst et helt stykke, som man kan smuldre, frem for dem i tern.

Sådan gør du:

  1. Trim først rabarberne, så du skærer både det nederste stykke og toppen af. Skær så rabarberne i ca. 2-3 cm lange stykker.
  2. Steg rabarberstykkerne i lidt smør ved middelvarme i ca. 2-3 minutter. De skal ikke blive helt smattede og bløde, men gerne stadig have lidt bid.
  3. Hæld rabarberstykkerne i en skål og stænk balsamicoen over. Lad det stå og marinere mens du tilbereder resten af salaten.
  4. Skær hjertesalat i tynde strimler og placer i en stor salatskål.
  5. Knæk det nederste af aspargesene af, der hvor den knækker naturligt af, er der hvor den er frisk. Det nederste er nemlig bitteret.
  6. Skær aspargesene ud i tynde stykker på ca. ½ cm og hæld dem ud over salaten.
  7. Smuldre fetaen ud over salaten.
  8. Fordel så de nu lidt afkølede rabarberstykker ud over salaten og server.

Tips:

  • Hvis du savner lidt ekstra knas kan du tilsætte 100g saltmandler – læg mandlerne i blød i en skål hvor vandet lige dækker mandlerne og 2 spsk. salt i ca. 1 time. Si vandet fra, fordel mandlerne på en bageplade forklædt med bagepapir og bag dem ved 200 grader i ca. 5-10 minutter. Hold øje med dem. Lad dem køle lidt ned inden du hælder dem over salaten. De er også gode som snack.
  • Hvis du savner lidt dressing, så lav en nem frisk dressing af saften af 1 appelsin, saften af 1 citron, 1 spsk. honning og lidt salt/peber.
  • Jeg har også spist den med stegte skiver af haloumi i stedet for feta til. Det var også lækket. Så behøver man ikke fisk eller kød til.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s