Gateau Sidsel – chokoladekage med hvid chokolade- og passionsfrugtmousse

Gateau_sidsel_mørk_8

Som en sand chocoholic har jeg en stor forkærlighed for Gateau Marcel, som er den ultimative chokoladekage. Jeg kunne dog ikke lade vær med at prøve at ændre lidt på den. Her er min version af en Gateau Sidsel med den samme mørke chokoladebund og en hvid chokolade-passionsfrugt mousse på toppen. Skøn modsætning af intens mørk chokolade og syrlig frugt. Ja, og så er den fin at servere.

Du vil ikke fortryde det ekstra arbejde det kræver at bage den og den kan sagtens bages dagen før. Det bliver den næsten bare bedre af.

Ingredienser:

  • 110g smør, stuetempereret
  • 150g mørk chokolade (gerne 70%)
  • 230g sukker (delt op i to portioner af 115g)
  • 3 æggeblommer, stuetempererede
  • 8 æggehvider, stuetempererede (gerne pasteuriseret, da halvdelen skal i moussen)
  • 100g hvid chokolade
  • 6-8 passionsfrugter (ca. 1 dl saft uden kerner)
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 dl piskefløde
  • 3 blade husblas (2 hvis kagen skal stå på køl til dagen efter)
  • Evt. 50 g hvid eller mørk chokolade til pynt på toppen af kagen

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 170 grader.

Mørk chokoladebund:

  1. Hak den mørke chokolade og smelt den sammen med smørret og den ene portion sukker ved lav varme, enten i en gryde eller over vandbad (hvor du sætter en skål ovenpå en gryde med kogende vand).
  2. Hæld den varme chokolade over i en skål og bland godt til det har en jævn konsistens.
  3. Tilsæt nu æggeblommerne et ad gangen og rør godt sammen.
  4. Pisk æggehviderne ved middel hastighed til en luftig masse, og tilsæt resten af sukkeret af 3-4 omgange imens du pisker. Stop når æggehviderne danner stive spidser og kaldet “fuglenæb” på piskeriset, når det løftes op af skålen.
  5. Tag halvdelen af de piskede hvider fra og sæt dem til side til moussen.
  6. Vend ¼ af den ene portion af æggehviderne i den nu afkølede chokolade. På den måde kan chokolademassen ’vende sig til’ de stive æggehvider og så går luften ikke lige så let ud af hviderne.
  7. Vend herefter forsigtigt resten af æggehviderne i, til det har konsistens som en cremet mousse.
  8. Hæld chokolademassen enten i en smurt tærteform med løs bund eller en springform på 22 cm diameter beklædt med bagepapir.
  9. Bag den ved 170 grader i ca. 35-40 minutter (ca. 30-35 minutter hvis det er i en tærteform). Først hæver kagen op i ovnen, og mod slutningen af bagetiden falder den lidt samen igen, hvilket er normalt, fordi der ikke er mel i opskriften.
  10. Når kagen tages ud, stilles den til afkøling ved stuetemperatur, hvor den falder yderligere sammen.
  11. Når kagen er kølet lidt ned kan du gå i gang med moussen til toppen.

Hvid chokolade- og passionsfrugtmousse:

  1. Opblød husblassen i en skål med koldt vand i ca. 15 minutter.
  2. Hak den hvide chokolade fint og hæld det over i en stor skål.
  3. Si passionsfrugtkødet hen over en lille gryde, så du sir de sorte kerner fra og til sidst har ca. 1 dl. saft.
  4. Tilsæt citronsaften til passionsfrugtsaften og varm det op lige til kogepunktet. Pas på det ikke brænder på.
  5. Tag gryden af varmen, vrid husblassen for vand og smelt den i den varme saft. Pisk det godt sammen, indtil det er helt opløst.
  6. Hæld den varme saft over den hakkede chokolade og vend det rundt indtil chokoladen er helt smeltet.
  7. Pisk piskefløden til en let flødeskum.
  8. Vend den piskede fløde i den hvide chokolade.
  9. Vend så ¼ af den anden portion af æggehviderne i den nu afkølede chokolade. Vend herefter forsigtigt resten af æggehviderne i, til det har konsistens som en cremet mousse.
  10. Hæld chokolademousse over den nu kolde kage og sæt kagen på køl/frys til den skal serveres. Den skal helst nå at stå minimum 1 times tid for at moussen på toppen kan nå at sætte sig ordentligt.
  11. Du kan evt. hakke eller rive noget hvid chokolade eller mørk chokolade hen over, som pynt på toppen.

Mørk chokolade med æggeblommer:

Gateau_sidsel_mørk_1

Piskede æggehvider:

Gateau_sidsel_mørk_2

Den færdige chokoladebund med bagepapir i kanten så moussen ikke sætter sig fast i bageformen:

Gateau_sidsel_mørk_3

Smeltet hvid chokolade, passionsfrugt saft og husblads:

Gateau_sidsel_mørk_4

Der er sat bagepapir rundt i kandten og hældt passionsfrugtmousse ovenpå den afkælede kage:

Gateau_sidsel_mørk_5

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s