Cashewnød – Garam Masala

Hvis du ligesom mig er glad for indiske retter, så vil du også blive glad for den her. Den får en rigtig cremet lidt sødlig konsistens på grund af de blendede cashewnødder. Hvis du køber en færdig Garam Masala blanding i en krydderiforretning eller hos specialkøbmanden, så er den faktisk også relativt nemt at lave. Hvis du er lidt mere eventyrlysten, så kan du også lave Garam Masala selv, som egentlig er en indisk krydderiblanding.

20141211_185404

Ingredienser (6 pers.):

  • 3 spsk. olie
  • 2 små løg – fint hakket
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 3 fed hvidløg – finthakket/presset
  • 1 spsk. frisk ingefær – fintrevet
  • 1 frisk grøn chili, eller mere efter smag – finthakket (du kan også erstatte med 1 tsk. sambal oelek – chili pasta)
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. Garam Masala
  • 200g cashewnødder (helst kerner der ikke er saltede og ristede)
  • 2,5 dl. mælk
  • 3,5 dl. vand
  • Salt efter smag
  • 1 håndfuld frisk koriander – hakket til topping

Sådan gør du:

  1. Sæt cashewnødderne i blød i mælken i minimum 15 min.
  2. Varm 2 spsk. olie i en wok på medium til høj varme.
  3. Tilsæt løg og steg indtil de begynder at være let gennemsigtige.
  4. Tilsæt ingefær, hvidløg og grøn chili og svits i 2 minutter.
  5. 20141211_173934
  6. Tilføj tomaterne, rør godt rundt og lad det simre i et par minutter.
  7. Mens tomatsaucen simrer, blend cashewnødder og mælk i en blender, indtil det er helt cremet.
  8. 20141211_172747
  9. Tilsæt spidskommen, koriander og Garam Masala i tomatsaucen.
  10. Tilføj cashewnødblandingen, vand og salt og bland det godt i saucen.
  11. Bring det i kog og lad det simre i ca. 20-30 minutter.
  12. Server saucen med kogte ris, indiske Nan brød og/eller stegte grønsager. Pynt med frisk koriander eller med yderligere ristede cashewnødder.

20141211_174731

Tips:

  • Hvis du savner lidt kød og/eller grønsager kan du sagtens tilsætte gulerodsstænger, eller hakket spinat og/eller kylling/kalkun/oksekød i store strimler når du har stegt løget.
  • Hvis du kan lide tykkere eller tyndere sauce, justere mængden af ​​vand.
  • Du kan også spise dem samme med disse madbrød: https://sidselee.wordpress.com/2014/12/10/madbrod-med-broccoli-og-ost/
  • Den kan også nemt fryses, hvis du vælger at lave en stor portion.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s