Chokoladeroulade med hindbærskum, hvid chokolade og lakrids

hindbær_roulade

Her er et lidt anderledes bud på en frisk sommer (eller forårs-) roulade. De friske bær, sammen med den søde chokolade og den salte lakrids er virkelig god. Det er jo ikke noget nyt at de tre ting går godt i spænd. Den her roulade er faktisk ret nem at lave, så lad dig ikke skræmme af de mange punkter. Jeg har bare skåret det lidt ud i pap, for at sikre at I får det bedste resultat.

Ingredienser:

Bund:

  • 3 æg
  • 2 dl sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 dl. kartoffelmel
  • ½ tsk. bagepulver
  • 3 spsk. kakaopulver (helst ren kakao og ikke med sukker i)
  • 1 håndfuld sukker eller flormelis

Fyld:

  • 2,5 dl. piskefløde
  • 100g hvid chokolade
  • 125g hindbær (Det kan både være frosne eller friske, men pas på med de frosne da de kan afgive en masse vand og helst skal have et opkog ført og afkøles, før du tilsætter dem til cremen)
  • 1 spsk. lakridspulver

Sådan gør du:

Bund:

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt og hvidt i en skål.
  3. Vend kartoffelmel med bagepulver og kakao.
  4. Bland de tørre ingredienser i æggesnapsen.
  5. Smør dejen ud på en bageplade med bagepapir. Det er vigtigt at den er nogenlunde lige tyk alle steder, ellers kan den blive brændt, der hvor den er tyndest.
  6. Bag den i bunden af ovnen i ca. 10 minutter. Hold øje med den, så den ikke brænder på eller bliver for brun, for så kan den være svær at rulle.
  7. Tag den ud af ovnen og dæk den med et stykke bagepapir. Lad den køle lidt af mens du laver fyldet.

Fyld:

  1. Hak den hvide chokolade.
  2. Varm fløden let i en gryde og tag så gryden af blusset. Det skal ikke koge.
  3. Vend den hakkede chokolade i den varme fløde indtil det er helt smeltet.
  4. Lad fløden køle lidt mere af og pisk den så til skum.
  5. Vend forsigtigt hindbær og lakrids i skummet.

Samle rouladen:

  1. Tag det øverste stykke bagepapir af bunden og drys bunden med sukker eller flormelis.
  2. Læg papiret på igen og vend forsigtigt bundet om, så den anden side vender opad. (Læg eventuelt et skærebræt på størrelse med bunden eller en anden bageplade ovenpå og vend det så rundt, så er du helt sikker på at den ikke går i stykker undervejs. )
  3. Træk det andet stykke bagepapir af bunden.
  4. Smør fyldet på bunden, men sørg for at der er ca. 2-3 cm uden fyld i ‘toppen’ af bunden (Det vil sige den lange side af bunden længst fra dig.)
  5. Rul så forsigtigt rouladen fra den lange side helt op mod dig.
  6. Pak rouladen ind i film og læg den på køl indtil den skal spises.
  7. Den har faktisk lidt godt af at stå på køl 1 times tid, hvis man kan holde nallerne fra den så længe.

Tip:

  • Du kan evt. tilsætte 50g ekstra hakket chokolade når du vender hindbær og lakrids i skummet, for at få lidt knas.
  • Du kan prøve at ersatte den hvide chokolade med mørk chokolade og undlade lakridsen. Det fungerer også rigtigt godt, men så skal det være friske bær. Her er det også lækkert med ca. 50g hakket hvid chokolade i når du vender hindbær i skummet, for at få lidt knas og farvespil.
  • Du kan også bruge andre bær end hindbær og evt. flere forskellige bær, så som brombær, jordbær, ribs eller blåbær, alt efter sæsonen og alt efter hvad der lige frister.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s