Lagkage med hindbærmousse og lakridsmousse

hindbær_lakrids_lagkage (3)

Her er en relativ simpel opskrift på en alternativ lagkage. Det her var lidt et eksperiment, fordi min mor havde bestilt lagkager til hendes runde fødselsdag og af mangel på friske bær her om vinteren måtte jeg eksperimentere. Den søde hindbærmousse var en rigtig god pendant til den mere salte lakridsmousse. Ja, og så, så det flot ud sammen. Det ligner næsten en god gammeldavs regnbueis. Beklager det dårlige billede, men jeg havde glemt mit gode kamera, så det er taget med en mobil i stedet.

Mine lagkagebunde kiksede desværre, så her har jeg brugt færdigkøbte bunde fra bageren. Det gør det også lidt nemmere og hurtigere at kreere en lækker lagkage. Men hvis du har overskud til det, så forsøg endelig med hjemmelavede bunde, det smager alligevel bedre.

Den skal helst laves i lidt god tid, så den har minimum 2 timer til at stivne i køleskabet. Man kan også sagtens lave den dagen før og lade den stå i køleskabet natten over. Vent dog med at pynte den til kort før du skal servere den.

Ingredienser:

  • 1 pakke lagkagebunde (eller 3 hjemmelavede bunde)
  • Evt. ¼ piskefløde til at dække kagen med
  • Evt. lidt friske hindbær som pynt
  • Saften fra ½ appelsin (eller ½  dl cointreau) til at fugte dine bunde med

Hindbærmousse:

  • 3 blade husblas
  • 100 g. hindbær – friske eller optøede frosne
  • ¼ L piskefløde
  • 100g hvid chokolade
  • Evt. korn fra 1 stang frisk vanilje

Lakridsmousse:

  • 3 blade husblas
  • 1 spsk. lakridssirup
  • 25 g. flormelis
  • ¼ L piskefløde

Sådan gør du:

  1. Hæld ca. 1 spsk. af appelsinsaften på hver af de tre lagkagebunde og sæt dem til side. På den måde bliver de ikke så tørre. Man kan også bruge lidt cointreau i stedet, det giver en rigtig god smag, hvis man ikke er bange for alkoholen.

Hindbærmousse:

  1. Varm hindbær op i en gryde ved svag varme til lige ved kogepunktet. Pas på det ikke brænder på.
  2. Læg imens husbladsen i blød i en skål med koldt vand i minimum 5 minutter.
  3. Hak den hvide chokolade relativt fint.
  4. Når de frosne eller friske hindbær er varme  og blevet til noget der minder om syltetøj, så tages gryden af blusset. Husbladsen presses fri for vand med den ene hånd og puttes i den varme hindbær. Pisk det godt rundt, så du er sikker på, at det er helt opløst. Ellers får du klumper af husblads i moussen når den stivner.
  5. Vend nu den hakkede chokolade i den varme hindbær, indtil det er helt smeltet. Hæld det over en større skål.
  6. Pisk fløden til skum.
  7. Hæld ca. 1/3 af den piskede skum over i den nu lettere afkølede hindbær med hvid chokolade. Vend det rundt til det er godt fordelt. Hæld så resten af flødeskummet i og vend det forsigtigt rundt.
  8. Dæk det med film og lad det stivne i køleskabet i ca. 2 timer. Tag evt. en lille portion på ca. 1-2 dl. mousse til side af hver mousse, til at pynte kagen med bagefter.

Lakridsmousse:

  1. Varm ca. 1 dl. af fløden op i en gryde ved svag varme til lige ved kogepunktet. Pas på det ikke brænder på.
  2. Læg imens husbladsen i blød i en skål med koldt vand i ca. 5 minutter.
  3. Når fløden er varm tages den af blusset, husbladsen presses fri for vand med den ene hånd og puttes i den varme fløde. Pisk det godt rundt, så du er sikker på, at det er helt opløst. Ellers får du klumper af husblads i moussen når den stivner. Lad den køle lidt af.
  4. Pisk den resterende fløde til skum.
  5. Vend forsigtigt den nu lettere afkølede fløde med husblads i, i flødeskummet.
  6. Vend så lakridssiruppen forsigtigt i.
  7. Dæk det med film og lad det stivne i køleskabet i ca. 2 timer.

Byg lagkagen:

  1. For en springform som passer til lagkagebundendes størrelse med bagepapir, for at få det flotteste resultat når moussen er stivnet. (Hvis du ikke har en springform i den rette størrelse kan du også lave begge slags mousse først og lade dem stivne i ca. 2 timer i hver sin skål køleskabet, for så at smøre dem på bundende og samle kagen bagefter.)
  2. Placer en af de tre bunde i bunden af springformen.
  3. Hæld så hindbærmoussen ned i formen.
  4. Placer nu den anden bund ovenpå.
  5. Hæld så lakridsmoussen ned i formen.
  6. Placer den sidste bund ovenpå lakridsmoussen og dæk formen med film.
  7. Sæt den i køleskabet i minimum 1 time.
  8. Fjern ringen rundt om springformen og flyt forsigtigt kagen over på et fad uden at få bagepapiret med. Det kan godt være man skal være to – ellers brug paletknive til at flytte den med.
  9. Her kan du så vælge at piske ¼  L piskefløde til skum og forsigtigt glatte det ud på kagen – både op af kanterne og på toppen med en paletkniv eller stor kniv. Eller du kan pynte med de ca. 1-2 dl af både lakridsmousse og hindbærmousse du tog fra tidligere.
  10. Pynt så evt. med hvide eller mørke chokoladespåner, friske hindbær eller hvad du har i skabet.

Tip:

  • Du kan også erstatte hindbærmoussen med en anden frugtmousse, brug evt. blendet passionsfrugt, ananas eller mango i stedet. Her kan du også bruge både friske eller frosne. Du skal bare erstatte mængden af hindbær med den samme mængde af den frugt du vælger og så følge opskriften.
Reklamer

5 thoughts on “Lagkage med hindbærmousse og lakridsmousse

    • Hej Kamilla. Ja, det kan man godt. Så skal du bare sørge for at det er helt fint pulver og ikke granualt, så du får en fin jævn lakridsmousse :) Så ville jeg nok prøve med 1,5-2 spsk i stedet. Spag dig lige frem. God fornøjelse. Sidsel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s