Spinat og ostetærte med filodej

spinat-oste-tærte(2)

Her er en dejlig grøn og virkelig hurtig måde at lave en sund tærte på. Eller semi-sund tærte.. Det eneste det kræver, er at du har en stegepande der kan komme i ovnen. Hvis ikke, så fortvivl ikke, du kan også bruge et fad, men den er bedst i en pande – siger Jamie Oliver, der har inspireret mig til opskriften. Filodejen gør at den bliver rigtig let og sprød udenpå og dejlig cremet indeni.

Ingredienser:

  • 5 æg
  • 200 g feta
  • 50 g revet cheddar (kan undlades, men giver lige lidt ekstra)
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. citronsaft
  • 400 g frisk babyspinat eller optøet frossen spinat
  • 1 tsk. revet/stødt muskatnød
  • 50g smeltet smør
  • Salt og peber
  • 1 pakke filodej – ca. 10 ark
  • Lidt cayennepeber

Sådan gør du:

  1. Husk at tage filodejen ud af fryseren ca. 4-5 timer før den skal bruges og lad den tø op i køleskabet, ellers revner den nemt. Du kan jo evt. tage den ud om morgenen inden du tager på arbejde, så er den klar til brug når du kommer hjem og skal lave aftensmad.
  2. Tænd ovnen på 200°.
  3. Slå 5 æg ud i en skål og smuldr feta og cheddar i.
  4. Tilsæt lidt peber, oregano og citronsaft.
  5. Hvis du bruger frisk spinat så steg dem i lidt smør på en mellemstor (ca. 26 cm diameter) ovnfast stegepande over middel varme, til bladene falder sammen. Der skal røres rundt det meste af tiden.
  6. Tag panden af varmen, når spinaten er faldet jævnt sammen. Hæld spinaten op til æggene, tilsæt muskatnød og bland det godt sammen.
  7. Så er det vigtigt at have lidt god plads på køkkenbordet. Læg et ca. 50 cm langt stykke bagepapir på bordet. Du behøver ikke stå og måle det, det vigtigste er at den i bredden er bred nok til at dække hele panden og op ad kanten, og at den i længden er lang nok til også at lave et låg til tærten.
  8. Krøl papiret sammen og læg det så fladt ud igen. Det kan godt virke lidt fjollet, men på den måde er det nemmere at få ned i panden senere. Smør noget af den smeltede smør ud på bagepapiret med en pensel. Dæk bagepapiret med et lag filodej, hvor kanterne af de forskellige stykker lige overlapper hinanden i kandten. Du kan evt. bryde filodejen i lidt mindre stykker, så det passer til dit bagepapir. Smør dejen med lidt smeltet smør, giv den et drys salt og peber og et nip cayenne. Gentag, til der er 3 lag. Skidt med, om dejen knækker lidt.
  9. Flyt forsigtigt bagepapir og filodej over i den tomme stegepande, så kanterne hænger ud over. Bagepapiret skal blive på, så det ligger ned mod stegepanden. Skub dejkanterne ned langs kanten af panden.
  10. Hæld æggemassen i.
  11. Vip så hjørnerne/enderne af filopladerne indover æggemassen, så du får et låg på. Lad dem ligge, hvor de falder. Klip det overskydende bagepapir af og smid ud. Stil panden tilbage over middel varme et par minutter, så bundlaget kommer i gang, og stil så panden i ovnen på øverste rille i 18-20 min., til overfladen er gylden og sprød.
  12. Du kan nu nemt løfte tærten ud af panden ved at løfte i bagepapiret.
  13. Server den evt. med en lille salat til eller spis den som den er alene.

Tip:

  • Du kan også erstatte feta med gorgonzola eller gedeost, hvis du godt kan lide at den har en mere intens ostesmag.
  • Du kan også tilsætte enten 200g fersk laks skåret i tern eller en pakke bacon skåret i mindre stykker. Fordel dem i tærten når du har hældt æggemassen over i filodejen.

Sådan fylder du tærten:

filotærte_1

filotærte_2

spinat-oste-tærte(1)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s