Pasta med græskar og salvie

IMG_6037

Her er en alternativ pastasovs, som er skøn her til efterår/vinter, hvor græskar er bedst. Den er lidt sød og utrolig nem at tilberede. Det sværeste ved retten er at ‘skrælle’ græskaret, det kan man godt få lidt ondt i håndledet af, men det er helt sikkert det hele værd. Hvis du kun bruger et halvt græskar til den her ret, så er der andre gode ideer til, hvad du kan bruge resten til her på bloggen. Jeg har valgt at bruge ravioli som min pasta, men du kan også bruge pastaskruer, penne etc. alt efter hvad du har i skabet og bedst kan lide.

Ingredienser til 4 personer:

  • ½-1 Hokkaido græskar eller butternut squash, alt efter størrelsen
  • 1 løg – snittet fint
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 spsk. smør
  • Olivenolie
  • 1 tsk. tørret salvie
  • Salt og peber
  • ½ dl hvidvin
  • 1 dl. madlavningsfløde (kan erstattes med mælk, hvis man vil have den mere fedtfattig)
  • 400-500g pasta

Sådan gør du:

  1. Skær græskaret forsigtigt midt over og grav kernerne ud med en ske.
  2. Skær græskarret i skiver og skær så skrællen af med en skarp kniv. Det kan godt være lidt svært, da græskaret er ret hårdt at skære i. Så vær tålmodig.
  3. Skær nu græskaret i små tern på ca. 1cm x 1 cm.
  4. Kog pastaen efter anvisning på posen.
  5. Steg hvidløg og løg i smør og olie på en varm pande til løget er let gyldent – ca. 2-3 minutter.
  6. Tilsæt så græskartern, salvie, salt og peber. Lad det stege i ca. 10 minutter til det er blevet blødt. Rør rundt i det undervejs, så græskarternene bliver let gyldne på alle sider.
  7. Når de er blevet bløde tilsæt så vin og fløde og tag panden af blusset.
  8. Vend den kogte pasta i saucen på panden, det gør at pastaen bliver bedre dækket af sovsen.
  9. Drys evt. lidt revet parmesan og friskkværnet peber over når du server det.

Tips:

  • Hvis du ligesom mig er glad for chili, så kan man også snildt tilsætte ½-1 tsk. chilipulver (eller 1 hel frisk chili, finthakket), alt efter styrken og dine smagsløg.
  • Hvis du savner lidt andet end grønsager kan du stege nogle tern af kyllingebryst sammen med. Tilsæt det lige før du tilsætter græskartern og lad det brune af på alle sider før du tilsætter grønsagerne.

 

IMG_6028

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s