Sprøde nøddekager med moccacreme

foto_2

I sidste uge var det tid til at forkæle mine fælles kursister med en lille lækkerbisken. De her nøddekager er lavet som et eksperiment. Det startede med at finde ud af hvor simple småkager man kunne lave, som stadig var lækre. Så jeg blandede hakkede nødder med sukker og æg og voila – sprøde nøddekager. Så tog jeg den et skridt videre og lavede en creme inspireret af Nigellas ultranemme opskrift på chokolademousse med marshmallows, tilsat lidt kaffe og det kom der så det her ud af.

Der er to varianter på opskriften, den ene, som skal laves dagen før de skal serveres, indeholder marshmallows. Den anden er mere simpel, med flødeskum og husblas, som kan laves samme dag de skal serveres. Det kommer lidt an på hvor god man er til at planlægge, de er begge to rigtigt gode, men den med marshmallows har lige lidt ekstra fluff.

Fælles for dem begge er at de er lækre, nemme og uden gluten.

8-12 hele kager

Kager:

  • 100g hasselnødder eller mandler
  • 100g sukker
  • Æggehviden fra 1 æg

Moccacreme (skal laves dagen før de skal serveres):

  • 10g smør
  • 40g marshmallows
  • 20g mørk chokolade
  • 1 tsk. nescafé
  • 70 ml piskefløde

Alternativ Moccacreme (kan laves samme dag de skal serveres):

  • 1 dl piskefløde
  • 30g mørk chokolade
  • 2 plader husblas (man kan også erstatte det med Agar-Agar, hvis de skal være vegetariske)

Sådan gør du:

Moccacreme (dagen før):

  1. Smelt smør, chokolade, marshmallows i en lille gryde. Rør rundt med et piskeris for at det blander sig godt.
  2. Når det er helt smeltet tag gryden af varmen og bland Nescafe i.
  3. Lad det køle lidt af i 10-15 minutter.
  4. Pisk imens fløden stiv.
  5. Vend 1/3 af den let afkølede chokolademasse i flødeskummen med en dejskraber, så den ’vender’ sig til den. På den måde sikre man sig, at man ikke slår luften ud af fløden.
  6. Vend så forsigtigt de sidste 2/3 af chokolademassen i.
  7. Sæt det på køl natten over.

Moccacreme (samme dag):

  1. Hak chokoladen fint.
  2. Læg husblassen i blød i en skål med koldt vandt.
  3. Varm fløden i en lille gryde, men pas på det ikke brænder på. Det skal ikke koge, men komme op til lige før kogepunktet.
  4. Vend så chokoladen og Nescafé i fløden, indtil det er helt smeltet.
  5. Vrid den bløde husblas for væde og pisk den i den varme fløde til det er helt opløst.
  6. Lad moccacremen køle af i køleskabet i 2-3 timer. Tag den så ud og pisk den stiv.

Sprøde nøddekager:

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Hak nødderne, men ikke helt fint. Der må stadig gerne være lidt mellemstore stykker i.
  3. Bland nødder og sukker.
  4. Pisk æggehviden stift. Husk at der hverken i skålen eller på piskeriset må være nogen som helst vand eller andre rester, da det forhindrer hviderne i at blive stive. Vær tålmodig, det tager lidt før den bliver stiv. Den er klar når man kan vende skålen på hoved uden at det flader ud.
  5. Bland ¼ del af nødder og sukker i hviden med en dejskraber. På den måde ’vender’ hviderne sig til de andre ingredienser og man slår ikke ligeså nemt luften ud af hviderne når man blander ingredienserne i.
  6. Vend så de resterende ¾ af nødder og sukker i forsigtigt.
  7. Sæt dejen på en bageplade med bagepapir i små klatter med to teskeer. De skal være på størrelse med en valnød.
  8. Bag dem i ca. 10-12 minutter til de er gyldne i kanten. De må gerne være lidt bløde i midten, de bliver sprøde når de er kølet af.
  9. Køl dem af på en bagerist.
  10. Lige før de skal serveres smør så en teske moccacreme på en nøddekage og læg den sammen med en anden nøddekage. Fortsæt til der ikke er flere. De skal helst samles så tæt på at de skal serveres ellers smelter cremen og kagerne bliver bløde. De er simpelthen også for lækre til du kan lade dem være når de først er samlet.

foto_1

Reklamer

One thought on “Sprøde nøddekager med moccacreme

  1. Pingback: Lakrids pie med lime sirup | Sidselee's Køkken

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s