Frikadeller med gulerødder og porre

blog_2

I går var det et rigtigt frikadellevejr– koldt og blæsende, til trods for at kalenderen siger forår. Så det blev tid til at friske den traditionelle frikadelle op til en frisk forårsdelle. Guleroden gør at frikadellen forbliver saftig og får en lidt sød forårssmag, som passer godt til den skarpe sennep.

Ingredienser:

  • 500g hakket kalv og flæsk
  • 2 æg
  • ½ dl mælk
  • ½ dl hvedemel
  • ½ dl rasp (kan evt. erstattes med havregryn)
  • 1 spsk Dijon Sennep
  • 1-2 gulerødder – revet fint
  • ½ porre – skåret fint (Skær den grønne top af porren og smid den ud. Lav så et snit fra roden hele vejen ned gennem porren på langs. På den måde hænger porren stadig sammen og er nem at rense og skære fint ud. Rens mellem lagene i koldt vand. Lav endnu et snit på langs gennem porren, så du har fire kvarte på langs. Skær så porren i skiver indtil du har skåret halvdelen af porren.)
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • Smør til stegning

Sådan gør du:

  1. Pisk æg og mælk let sammen. Tilsæt alle ingredienserne, undtagen smørret, til kødet i en stor skål og ælt det godt sammen med en træske ellers er fingrene en skøn æltemaskine
  2. Lad farsen hvile i køleskabet med film over i minimum ½ time.
  3. Smelt smørret på en varm pande – sat på middel varme.
  4. Tag en spiseske og form frikadellerne med skeen og din hånd.
  5. Steg frikadellerne i ca. 4-5 minutter på hver side til de er sprøde og gyldenbrune. De skal være faste når du trykker på dem, men stadig give lidt efter – lidt ligesom en dejlig moden avocado.
  6. Server dem lune sammen en grøn salat, kogte kartofler, stegte grønsager eller på en rugbrødsmad med rødkål.

Tips:

  • Et tip til at sikre den rette mængde væde og tørre ingredienser til en frikadellefars er at skære farsen ud i fire lige store dele når den ligger helt fladt i skålen. Tag så en fjerdedel ud og fyld hullet med æg/mælk blandingen, så det nogenlunde passer og læg den fjerdedel kød tilbage. Tag så en anden fjerdedel kød ud og fyld hullet med mel og rasp, så det nogenlunde passer.

blog_1

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s